For unge med særlige behov kan vejen til arbejdsmarkedet føles lang og uoverskuelig. De almindelige krav til effektivitet, fleksibilitet og social navigation, som et ordinært job forudsætter, kan for mange udgøre barrierer, der er svære eller umulige at overvinde. Og alligevel er ønsket om at bidrage, om at have et meningsfuldt arbejde og om at opleve sig selv som en del af et fællesskab uden for botilbuddet eller uddannelsessystemet et ønske, der er dybt menneskeligt og udbredt blandt unge med autisme, udviklingsforstyrrelser og andre komplekse støttebehov. KLAPjob og fleksjob er to ordninger, der er skabt netop med dette for øje: at gøre det muligt for mennesker med nedsat arbejdsevne at deltage i arbejdslivet på vilkår, der passer til dem.
Hvad er et KLAPjob?
KLAPjob er en forkortelse for Kvalificeret Lærings- og Arbejdspladspraktik, og ordningen er målrettet unge og voksne med særlige behov, der endnu ikke er klar til et fleksjob eller ordinær beskæftigelse, men som ønsker at afprøve og udvikle deres arbejdsmæssige kompetencer i en reel virksomhedskontekst. KLAPjob er ikke en lønnet ansættelse i traditionel forstand, men en støttet praktikform, hvor den unge møder arbejdspladsen med tæt opbakning fra fagpersoner, der hjælper med at tilpasse opgaver, forventninger og rammer til den enkeltes forudsætninger.
Formålet med et KLAPjob er at bygge bro mellem den beskyttede hverdag i et botilbud eller et uddannelsestilbud og det ordinære arbejdsmarked. Igennem praktikken får den unge mulighed for at prøve sig selv af i en reel arbejdssituation, opbygge rutiner og erfaringer og finde ud af, hvilke typer arbejdsopgaver der passer til netop hans eller hendes styrker og interesser. For mange unge er KLAPjobbet den første gang, de oplever sig selv som en aktiv bidragsyder i en sammenhæng uden for hjemmet eller det sociale system, og den oplevelse kan have stor betydning for selvtillid og motivation.
Hvad er et fleksjob?
Fleksjob er en lønnet ansættelsesform, der er målrettet borgere med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne. Ordningen giver mulighed for at arbejde på reduceret tid eller med særlige hensyn til arbejdstempo, opgavetyper og arbejdsforhold, og lønnen suppleres af et fleksløntilskud fra kommunen, der sikrer, at den ansatte opnår en rimelig samlet indkomst.
For at blive visiteret til et fleksjob skal kommunen vurdere, at den pågældendes arbejdsevne er varigt nedsat i en grad, der gør ordinær ansættelse urealistisk, og at alle relevante muligheder for at øge arbejdsevnen er afprøvet. Det er altså ikke en ordning, man kan visiteres til uden en grundig forudgående afklaring, men for de unge og voksne, der opfylder kriterierne, kan fleksjobbet udgøre en vej til et meningsfuldt og selvstændigt arbejdsliv.
Fleksjob kan etableres i både private og offentlige virksomheder, og antallet af arbejdstimer kan tilpasses individuelt. Nogen arbejder blot få timer om ugen, mens andre er i stand til at arbejde betydeligt mere. Det afgørende er ikke antallet af timer, men at arbejdets omfang og karakter matcher den enkeltes reelle arbejdsevne.
Vejen fra særlig støtte til arbejdsmarkedet
For unge med autisme og udviklingsforstyrrelser er vejen fra et specialiseret støttetilbud til arbejdsmarkedet sjældent lineær. Den kræver tid, tålmodighed og en gradvis opbygning af kompetencer og erfaringer, der gør det muligt at begå sig i en arbejdsmæssig kontekst. Mange unge har brug for at gennemgå en struktureret afklaringsproces, inden de er klar til et KLAPjob eller fleksjob, og denne afklaring bør foregå i et tempo og på vilkår, der respekterer den enkeltes forudsætninger.
Afklaringsprocessen handler om at kortlægge den unges ressourcer, interesser og udfordringer i relation til arbejdslivet. Hvad er vedkommende god til? Hvad giver energi og motivation? Hvilke typer opgaver og miljøer er svære? Og hvad er det realistiske næste skridt på vejen mod større selvstændighed og deltagelse? Disse spørgsmål kræver tid og tæt faglig opfølgning for at besvare, og de bør besvares i samarbejde med den unge selv, dennes pårørende og de fagpersoner, der kender vedkommende bedst.
HabitusHuset Bøgelund CFU og vejen til beskæftigelse
HabitusHuset Bøgelund CFU, Center for Udvikling, i Jelling er et eksempel på et bo- og dagtilbud, der arbejder målrettet med netop denne overgang fra støttet hverdag til aktiv deltagelse i arbejds- og uddannelseslivet. Botilbuddet rummer ud over selve boafdelingerne en særlig Job og Uddannelse-afdeling, der tilbyder individuelt tilrettelagte forløb med fokus på afklaring, kompetenceudvikling og beskæftigelse.
Bøgelund CFU har gennem mange års erfaring opbygget et bredt netværk af samarbejdsvirksomheder, der giver de unge mulighed for at afprøve sig selv i eksterne praktikker inden for en lang række brancher, herunder landbrug, café, butik og detail, lager og logistik samt mekanik. Dette netværk er en afgørende ressource, da det giver de unge adgang til reelle arbejdspladser med autentiske opgaver og rammer, som ingen intern øvelsessituation kan erstatte.
På Bøgelund CFU er KLAPjob en integreret del af paletten af tilbud til de unge, og der er opbygget solid erfaring med at etablere og følge op på disse forløb. Fagkoordinatorer og pædagogisk personale samarbejder tæt om at forberede den unge til praktikken, støtte vedkommende undervejs og sikre, at overgangen sker i et tempo, der er forsvarligt og motiverende.
Hvad kræver et vellykket KLAPjob?
Et vellykket KLAPjob kræver en grundig forberedelse på flere fronter. Den unge skal være tilstrækkeligt afklaret om egne styrker og udfordringer til at kunne begå sig i en arbejdspladssammenhæng, og vedkommende skal have de basale kompetencer, der er nødvendige for at løse de pågældende arbejdsopgaver. Det handler ikke om at være fejlfri eller om at præstere på niveau med ordinære ansatte, men om at have en grundlæggende arbejdsmæssig funktionsevne og vilje til at indgå i en struktureret arbejdsdag.
Virksomheden, der tager imod den unge, skal være forberedt og motiveret for opgaven. Et KLAPjob er ikke en gratis arbejdskraft, det er en menneskelig investering i en ung persons udvikling, og det kræver, at virksomheden stiller en engageret kontaktperson til rådighed, er villig til at tilpasse opgaver og arbejdsbetingelser og forstår den særlige pædagogiske kontekst, som den unge kommer fra.
Endelig kræver et vellykket KLAPjob tæt faglig opfølgning fra botilbuddets eller dagtilbuddets side. Regelmæssige besøg på arbejdspladsen, løbende dialog med virksomhedens kontaktperson og hurtig intervention, hvis der opstår udfordringer, er alle forudsætninger for, at praktikken ender med at give den unge en positiv og udviklende oplevelse.
Fleksjob som langsigtet mål
For unge, der lykkes med at etablere sig i et KLAPjob og viser fremgang over tid, kan fleksjobbet udgøre det næste naturlige skridt. Overgangen fra KLAPjob til fleksjob er dog ikke automatisk og forudsætter en fornyet vurdering fra kommunen af den unges arbejdsevne og fremtidsudsigter. Det er en proces, der bør forberedes i god tid og gerne i tæt samarbejde med den virksomhed, den unge allerede kender og er tryg i.
Mange virksomheder, der har haft gode erfaringer med at have en ung i KLAPjob, er villige til at overgå til en egentlig fleksjobbevilling, når betingelserne er opfyldt. Det er en model, der gavner alle parter: den unge opnår en reel lønnet ansættelse og en mere formel tilknytning til arbejdsmarkedet, virksomheden beholder en medarbejder, de kender og har investeret i, og samfundet vinder ved at have endnu et menneske, der bidrager og oplever sig som en aktiv deltager i fællesskabet.
Arbejdets betydning for identitet og trivsel
Det er vanskeligt at overvurdere den betydning, som et meningsfuldt arbejde kan have for et ungt menneskes identitet, selvværd og trivsel. For unge med særlige behov, der i mange år måske har oplevet sig selv primært som modtagere af hjælp og støtte, kan oplevelsen af at bidrage, af at have et ansvar og af at blive set som en kompetent medarbejder være dybt transformerende.
Arbejdet tilbyder en strukturerende ramme for hverdagen, der for mange unge med autisme og udviklingsforstyrrelser er særlig værdifuld. De faste tidspunkter, de kendte opgaver og de veldefinerede forventninger, som et arbejdsmiljø indebærer, kan have en stærkt regulerende effekt på nervesystemet og bidrage til en mere stabil og forudsigelig hverdag. Og de sociale relationer, der opstår i et arbejdsfællesskab, er af en anden og ofte mere ligeværdig karakter end de relationer, der etableres i en støttet beboerkontekst.
Samarbejdet mellem botilbud, dagtilbud og kommune
For at KLAPjob og fleksjob kan lykkes for unge med særlige behov, kræver det et tæt og koordineret samarbejde mellem botilbuddet eller dagtilbuddet, kommunens jobcenter og de involverede virksomheder. Disse tre parter har hver sin afgørende rolle, og når samarbejdet fungerer, skabes der de bedste forudsætninger for, at den unge kan lykkes.
Kommunens jobcenter er ansvarlig for visitation til fleksjob og for udbetaling af fleksløntilskud. Jobcentret spiller også en central rolle i afklaringsprocessen og bør inddrages tidligt, når der er udsigt til, at en ung kan profitere af en beskæftigelsesrettet indsats. For botilbud som Habitus er det vigtigt at have et konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde med de kommuner, der visiterer borgere til tilbuddene, og at sikre, at den pædagogiske indsats og den beskæftigelsesrettede indsats supplerer hinanden frem for at trække i hver sin retning.
Individuel tilrettelæggelse som forudsætning
Ligesom al god pædagogisk indsats for mennesker med særlige behov kræver KLAPjob og fleksjob en høj grad af individuel tilrettelæggelse. Der findes ingen standardmodel, der passer til alle. For nogen er målet blot at opnå en meningsfuld struktur i hverdagen og erfare, hvad det vil sige at have et arbejde. For andre er målet en reel og varig tilknytning til arbejdsmarkedet med en lønindkomst og et arbejdsfællesskab som grundlag for et selvstændigt liv.
Det er denne individuelle tilgang, der kendetegner det bedste arbejde på området, og som Habitus arbejder ud fra i samtlige af sine tilbud. Ambitionen er aldrig at presse den unge frem hurtigere, end vedkommende er klar til, men at skabe de betingelser, der gør det muligt at rykke sig i sit eget tempo mod en fremtid med større selvstændighed, mening og tilknytning til det omgivende samfund.
En investering i fremtiden
KLAPjob og fleksjob er ikke blot sociale ordninger, de er investeringer i menneskers fremtid og i et samfund, der har plads til alle. Når en ung med autisme eller en udviklingsforstyrrelse finder fodfæste på en arbejdsplads og oplever sig selv som en kompetent og værdsat medarbejder, sker der noget, der rækker langt ud over de konkrete arbejdsopgaver. Der sker en fundamental forandring i, hvordan vedkommende ser på sig selv og på sin plads i verden.
Det er den forandring, som Habitus og steder som HabitusHuset Bøgelund CFU arbejder for hver dag. Ikke blot at give borgerne et trygt hjem og en struktureret hverdag, men at udvide horisonten og åbne dørene til et liv med deltagelse, bidrag og tilhørsforhold til det fællesskab, vi alle er en del af.
